SORG OG GLÆDE

★★★★☆☆

Kan en film være for privat? Tja, Nils Malmros skåner i al fald ikke sig selv med sin seneste og måske sidste film, den stærkt selvbiografiske SORG OG GLÆDE.

Allerede i det voldsomme anslag, hvor svigermoderen beretter om det grusomme mord, som datteren har begået på instruktøren og sit eget lille barn, vælter det ud med følelser. Det virker næsten som om instruktøren ikke har kunnet vente med katarsis, selvom det unægteligt havde gjorde det nemmere for Ida Dwinger at spille scenen, hvis der var blevet bygget op til den.

Resten af filmen virker Nils Malmros så besat af at skildre hvad der skete op til og efter denne hændelse, og han gør det både ærligt og sobert – og åbenbart med konens velsignelse. Efter hendes ønske får vi aldrig mordet at se, det ville også have været usmageligt og filmisk ganske unødvendigt.

Sine steder fortaber Malmros sig ganske symptomatisk i sine egne filmoptagelser og rejserne til filmfestivalerne i Cannes og Berlin kan både ses som en tilspidsning af konflikten med den jaloux kone og som et udtryk for hans egen forfængelighed. For Malmros fik aldrig den store internationale anseelse og det får han heller ikke med SORG OG GLÆDE. Han er et lokalt smertensbarn, som sætter lighedstegn mellem følelsesmæssig åbenhjertighed og kunstnerisk integritet.

Der skal dog mere end oprigtighed til at skabe stor kunst, og det mest smertefulde ved SORG OG GLÆDE synes næsten at være, at dens kunstneriske værdi ikke helt står mål med emnets alvor. SORG OG GLÆDE er blevet en smuk film fortalt i et yderst konventionelt filmsprog, og den eneste scene, der rent visuelt argumenterer for, at denne historie skal fortælles på film, er scenen hvor han tømmer sutteflaskerne for mælk. Her får filmen en stor og grum poetisk kraft, som giver smerten stemme.

Malmros får vanen tro også gode præstationer ud af sine hovedrolleskuespillere. Jakob Cedergren klarer den vanskelige opgave med at spille instruktørens alter ego på stilfærdig bevægende vis, mens Helle Fagralid virker meget yndig og ægte rørende som den forpinte hustru.

SORG OG GLÆDE byder også på et glædeligt gensyn med Helle Hertz og Nicolas Bro. En mor og hendes barn i samme film…