★★★★☆☆
Det Kongelige Teater varmede op til efterårsferien på Gamle Scene med en ny børneballet iscenesat af koreografen Esther Lee Wilkinson i samarbejde med scenograf og kostumedesigner Shane Brox.
Historien synes inspireret af "Nøddeknækkeren", hvori legetøjet får liv, men drengen Ferdinand har heldigvis et andet legeunivers. Man imponeres af den forbløffende livagtige elefant, fascineres af de festlige kødædende blomster og elsker den grædende pølse – også efter den bliver til spøgelse med diadem på hovedet.
Forestillingen trækker store veksler på de fabelagtige dyr. Ja, faktisk er det lige før de mange skægge kostumer skygger for dansen.
Jægerne, der farvemæssigt synes inspireret af børneklassikeren tante brun, tante grøn og tante lilla, er knapt begyndt, før vi skal videre til næste scene. Men de yndige blomsterpiger får heldigvis plads nok til at fortrylle, Et lidt for broget musikvalg – fra Bizet og Britten til Sibelius og Shostakovich bidrager desværre til, at forestillingen flagrer
lige vel rigeligt rent musikalt.
Albert Reith klarer sin hovedrolle nydeligt, selvom manuskriptet burde have givet denne Ferdinand mere spræl, så vi for alvor kunne tage ham til hjertet. Nu drunkner figuren en smule blandt snefnug og savanter. Men at FABELMAGEREN rummer en billedrigdom, som også de yngre generationer vil forstå at værdsætte, bør der ikke herske tvivl om.
