RIDDICK

★☆☆☆☆☆

Vin Diesel kandiderer atter til prisen for årets værste skuespillerpræstation for titelrollen i endnu en omgang RIDDICK. Macho sci-fi af den mest kedsommelig slags, og den eneste replik, der for alvor giver mening, er, når Diesel taler om at "lulle sig selv i søvn".

Oversætteren må også være gået på stand-by og insisterer på at oversætte "bitch", der jo faktisk betyder "kælling" med "bæskubber" og "bøsserøv". Filmen rummer i forevejen homofobiske bemærkninger, så der er absolut ingen grund til at overdrive, og det virker om muligt endnu mere gumpetungt, når oversætteren skifter køn på ofret og ikke holder sig til, hvad der faktisk bliver sagt.

Filmens eneste stjerne har fotografen David Eggy en vis andel i, men instruktøren og manuskriptforfatteren David Twohy fejler på begge fronter, så Vin Diesel forbliver en gang fuldfed fordærvet kød.