PARADIS: HÅB

★★★★☆☆

Sidste del af Ulrich Seidel-trilogien fremstår også som den mest umiddelbart imødekommende. Vi følger en kraftig pige på en slags efterskole for overvægtige. Hun er seksuel uerfaren, og ønsket om at tabe sig blegner næsten i forhold til ønsket om en erotiske debut.

Hun får dog hjælp fra uventet side, da skolens læge viser hende mere end almindelig interesse i løbet af de obligatoriske undersøgelser. Men måske lever oplevelsen med lægen ikke helt op til det håb, hun havde og måske virker det absurd overhovedet at have håb med hensyn til vægttabt.

Ulrich Seidel skildrer med vanlig skarphed det groteske i denne kaloriefattige verden, hvor jagten efter normalitet går forud for al sund fornuft.

Humoren er mere synlig denne gang, selvom vi lider med den unge pige, og på trods af hendes bitre møde med erotikken, så træner hun videre i håb om bare et lille vægttab. Så måske er Seidels verdensbillede ikke helt så grumt, som mange gerne vil gøre det til, men blot malet i klare stærke farver, der viser en indsigt i de almen menneskelige mekanismer, som man ikke behøver at være østriger for at forstå.