★★★★☆☆
I Græsted flager man på premieredagen og det har man også grund til, for det er en flot revytradition, der her føres videre.
Årets revy forekommer hverken værre eller bedre end så mange andre gange, selvom tekstmaterialet kan synes lovligt tyndt. Selv en erfaren teaterskrædder som Leif Maibom flopper med et par fæle tjener-sketches og duoen Vase/Fuglsang lever ikke op til successen i Cirkusrevyen.
Forestillingens bedste tekst kommer fra Carl Erik Sørensen og handler om en bankmand, der bagatelliserer egne fadæser under titlen “Herregud”. Med-direktør René Richardt har selv æren af at fremføre den, men desværre havde han på premiereaftenen endnu ikke fundet den rette rytme til nummeret. Han og det øvrige hold morede til gengæld i “Twister” iført ualmindeligt grimme tænder.
Lars Topp Thomsen har et særligt talent for at se nørdet ud og danner således flere gange par med Troels Malling, som er forestillingens komiske kraftcentrum. Malling kan kunsten at finde en stille poesi i sine figurer hvadenten han er harmonikaspillende kørestolsbruger, febrilsk rødvinssælger eller fanget i fedterøvsfælden. Desuden har Malling som den eneste en anstændig sangstemme, der kommer til udtryk i et stort grand-prix medley,
Et andet lyspunkt i forestillingen hedder Christine Exner, der allerede fra start træder i karakter som en kvindelig udgave
af Tv-fænomenet Blachman. Hun slipper også godt fra et nummer om karrierekvinden, der lever så effektivt, at det hele slår klik for hende, og børnene ender i dybfryseren.
Ulla Thordahl-Christensens instruktion synes i bedste fald effektiv men aldrig elegant. Græsted revyen kan heldigvis trække store veksler på den hyggelige krostemning, det ualmindeligt søde personale samt ikke mindst maden, der hører til i revydanmarks top. Så det samlede indtryk bliver heldigvis positivt og man tvivler ikke på, at de fleste vil få en fornøjelse ud af et besøg på Græsted kro.
