DEN SIDSTE TURIST…

★★★★★★

Bodil Jørgensen ejer et vidunderligt aparte talent, der på næsten bizar vis gør hende både folkelig og eksklusiv på een og samme gang. Og blandt andet derfor viser hun sig at være den helt rigtige fortolker af Lulu Zieglers raffinerede viser, som de fleste i de ældre generationer stadig kan nynne med på.

På den hyggelige Café Liva, hvor benpladsen må tilkæmpes på bekostning af andre, åbenbarer Bodil Jørgensen sig som en fuldblods cabaret-sangerinde, og en værdig forvalter af den Zieglerske sangskat.

Allerede fra starten, hvor hun brager ned ad midtergangen med et halvfornærmet “Er i gået igang uden mig ?!” får hun publikum med sig, og hendes udbrud mod den tavse pianist Bjarne Sahl får næsten båden til at vippe af latter og tjener som små komiske åndehuller mellem de til tider ganske alvorlige tekster.

18 numre får vi, men hittet “Vildanden” omtales kun, hvilket kan være fordi Bodil Jørgensen hørte nok om den fugl, da hun medvirkede i Ibsen-stykket af samme navn på Det Kongelige Teater tidligere på sæsonen.

Derimod glæder man sig over “Den dejligste vise” og to andre skønne Kai Normann Andersen-melodier. Men også mere sjældne sange får vi, bl.a. “Damen fra villavejen”, “Øjne i storbyen” og “To mennesker mødes”. Der bliver også tid til en charmerende afstikker til Paris med bidrag fra såvel Cole Porter som Otto Leisner.

Bodil Jørgensen formår med sine til tider absurde livsbetragtninger at få os til ikke blot at lytte til teksterne, men også reflektere over dem. Forestillingen minder os om, hvor stor en kunstner Lulu Ziegler var og viser, at rent tekstmæssigt stod hendes repertoire bestemt ikke i skyggen af hverken Liva Weels eller Erika Voigts.

Hvor er det glædeligt, at Café Liva med DEN SIDSTE TURIST… lader os genopdage denne legendariske kunstnerinde, samtidig med at vi oplever nye facetter i Bodil Jørgensens overrumplende spændevidde.