IL TRITTICO

★★★★★☆

Kappen ****
Søster Angelica ******
Gianni Schicchi *****

Det Kongelige Opera byder på hele tre delikatesser af Giacomo Puccini samlet under titlen IL TRITTICO.
Og med Carlo Rizzi som ansvarlig for musikken og Damiano Michieletto som iscenesætter kan det nok være, man bør kende sin besøgstid.

Der går ganske vist et kollektivt suk af skuffelse gennem publikum, da scenografien til KAPPEN åbenbares og viser sig primært at bestå af en gruppe containere. Men man skal ikke skue hunden på hårene, og Paolo Fantins scenografi rummer mange overraskelser. Ved det afsluttende tæppefald må man overgive sig til dens genialitet, der samler de tre dele til eet hele, uden at det forekommer søgt.

I KAPPEN bliver vi vidne til et dystert men habilt sunget og spillet trekantsdrama.Det er dog den berusende orkestermusik, vi for alvor fæstner os ved.

ANGELICA udspiller sig i et lidet attraktivt italiensk nonnekloster. Den melodramatiske historie får ægte dramatisk format, fordi titelrollen spilles og synges med al ønskelig lidenskab af Maria Rosé Siri. Også Randi Stene gør indtryk, som kvinden, der er ansvarlig for Angelicas adskillelse fra sønnen.

Efter pausen får vi så en festlig udgave af GIANNI SCHICCHI. Komikken er næsten ved at tage overhånd, når Sine Bundgaard ikke får ro til at synge den højt elskede "Oh Mio Bambino Cara" (kendt fra James Ivorys filmmesterværk "Værelset med udsigt"). Hendes vibrato klæder heller ikke arien, men hun og det øvrige hold bobler af spilleglæde.

En sprudlende finale på en storartet forestilling, der trods en varighed på over tre timer, aldrig keder. Selvom der tale om
et samarbejde med Theater an der Wien, så emmer IL TRITTICO af italiensk forår, og hvem har ikke brug for det nu?