NADER OG SIMIN – EN SEPARATION

★★★★★★

Lad det være sagt med det samme: NADER OG SIMIN – EN SEPERATION er årets vigtigste film. Intet under at den scorede alle hovedpriserne på Berlin Film Festivalen, for den er et klokkeklart mesterværk, der fortæller en dybt vedkommende og relevant historie.

Filmens instruktør Asghar Farhadi formåede allerede med sin forrige film, About Ella, at bruge en ung piges forsvinden til at kulegrave kønsrollerne i vor tids Iran på rystende vis.

I NADER OG SIMIN – EN SEPARATION går han eet skridt videre. Aldrig før har vi været så tæt inde på livet af et iransk ægtepar. Da vi møder dem, har de besluttet sig for at blive skilt og de næste to timer oplever vi så konsekvensen af denne beslutning i forholdet til myndighederne, familien og omgivelserne. Og det er noget nær en gyser, der udspiller sig for vores øjne – uden at Asghar Farhadi på noget tidspunkt forfalder til lette løsninger og nemme generaliseringer. Vi forstår alle parters reaktioner filmen igennem og føler os samtidig magtesløse overfor den katastrofe, der langsomt kommer nærmere.

NADER OG SIMIN – EN SEPARATION er en øjenåbner, et vindue ind til en verden, som de fleste kun kender overfladisk, men som vi alle har gavn og glæde af at vide mere om. Den er tilmed neglebidende spændende og enormt bevægende fordi samtlige roller spilles sublimt. Ganske sensationelt valgte Berlin-juryen udover Guldløven også kollektivt at hædre filmens skuespillere med prisen for bedste mandlige og kvindelige skuespillere anført af Peyman Moaadi og Leila Hatami som Nader og Simin.

NADER OG SIMIN – EN SEPARATION er den eneste film i år, man simpelthen ikke må gå glip af. Årets bedste? Så absolut.