SEARCHING FOR BILL

★☆☆☆☆☆

I modsætning til den mesterlige dokumentarfilm "Searching For Sugarman" har "Searching For Bill" ingen konkret historie, den skal fortælle. En fiktiv figur ved navn Bill virker som et desperat forsøg på at skabe fremdrift i filmen, men bliver bare en temmelig fjollet metafor for alt det, som filmens søgende sjæle savner: en mening med livet.

Men instruktøren er alt for ufokuseret til at holde publikum fanget, og vi kommer aldrig rigtig ind under huden på de
omflakkende individer. Tværtimod dvæles der ved uvæsentlige detaljer og endeløse køreture gennem et trøsteløs USA, så gaberiet i biografsalen tager til.

Årets kedeligste dokumentarfilm er naturligvis blevet hædret med en nordisk dokumentarpris… Vorherre bevares!