★★★☆☆☆
Bellevue Teatret præsenterer sammen med Black Box Theatre en moderniseret CARMEN-historie med både sang, dans og ny musik. Men instruktøren Steen Koerner får aldrig de enkelte elementer til at hænge sammen i et kunstnerisk hele.
Koreografisk, scenografisk og dansemæssigt har forestillingen afgjort noget at byde på og der leges ganske raffineret med både lys og lyd. Ikke mindst Rico Coker bliver med sin dyriske dans en publikumsfavorit i rollen som tyrefægteren.
Til gengæld er forestillingen usædvanligt rædsomt spillet og skrevet. Lars Ranthe forekommer i den grad fejlplaceret og
utilpas i rollen som Don José. Og Anne Sofie Espersen reducerer Carmen til en vulgær sexkilling fra forstæderne – blottet for den sociale dimension, der kunne have givet historien en vis dybde.
Den har Ole Lemmeke heldigvis som fortælleren, næsten som en videnskabsmand, der ser ned på sine myrer. Ulempen ved den fortolking er dog, at publikum får distance til historien, men med de ordvalg, der benyttes her, virker det næsten tilrådeligt. Morten Staugaard kan tilmed ikke lade være med at sige sine replikker med operadiktion, og Karl Bille burde slet
ikke sige sine.
Så man sidder faktisk og venter på, at danserne kommer på scenen igen. Havde CARMEN kun været en danseforestilling, kunne man betragte den som kunst. Nu lander CARMEN et uheldigt sted mellem kunst og kitch. Og det er i grunden ligeså synd for publikum som for skuespillerne.
