HEY JUDE

★★★☆☆☆

Nikolaj Cederholm har siden Dante-tiden tilsyneladende fundet sig til rette i det danske kulturliv som instruktør af
spektakulært musikteater. Teaterkoncerten "Come Together" i Østre Gasværk blev en nydelig publikumssucces, og det tegner HEY JUDE i Forum også til at blive.

Opskriften er faktisk den samme: Brudstykker af en lang række Beatles-sange udsat for moderne fortolkninger af en række gode sangere tilsat pompøse scenebilleder garneret med både luftakrobatik og blafrende kæmpeklæder.

Sanserne bombarderes i Forum, når de medvirkende svæver og svinger rundt i overdådige pauw-farvede
20er-kostumer.

Et overflødighedshorn af visioner tørner sammen:
Industrialiseringen bliver repræsenteret med en gigantisk kran, mens vindmaskinen skal gøre det ud for naturkræfterne – og resultatet bliver også denne gang noget rod.

Nogen burde på et tidligt tidspunkt have mindet Cederholm
og hans musikalske medskyldige (brødrene Hellemann) om, at når man forandrer musikken i så høj grad som tilfældet er her og samtidig iscenesætter svulstige tableauer uden hensyntagen til teksterne, så er der altså ikke meget Beatles tilbage.

En sofa og en container kan Cederholm få til at flyve, men
rent kunstnerisk letter forestillingen aldrig. HEY JUDE er distanceblændværk i stort format, teaterrammersjang uden
sjæl. Kun de øjeblikke hvor en desperat Cecilie Stenspil er
spæret inde i et gigantisk øjeæble af plastik og hvor Jaleesa Johnson låner lidt oprigtighed til sine behageligt afdæmpede sange, får forestillingen et strejf af ægthed og nærvær.

Hverken Laus Høybye eller Mark Linn får mulighed for at vise
hvad de kan,, men virker tvunget ud i en meget anstrengt stil. Troels Lyby synes desværre overbevist om, at han kan råbe sig til succes. Pernille Rosendahl indikerer end ikke, om
hun har et skuespillertalent, mens Jimmy Jørgensen atter engang forbliver Jimmy Jørgensen.

Men med et billetsalg på vej mod de 50.000, kan det næsten være ligemeget. Det går jo kun ud over publikum, og de har åbenbart ikke krav på musikteater med substans.

Forestillingen er Nordisk Film Live’s første forsøg som
teaterproducent, og det siger faktisk en del…