★★★★★★
Guldpalmevinderen AMOUR byder ikke blot på filmsæsonens ubetinget smukkeste samspil, men hæver sig også majestætisk over årets øvrige filmproduktioner.
Her er en finhed, en nuancerigdom og en klogskab, som gør uudsletteligt indtryk på publikum, og får os til at tænke over livets allerstørste spørgsmål.
Jean-Louis Trintignant, der har forgyldt filmhistoriske hovedværker som "Medløberen", "Z", "Min nat med Maud" og "Rød", spiller med en lavmælt selvfølgelighed, som kun de allerstørste kunstnere mestrer. Og Emmanuelle Riva viser her mere end 50 år efter "Hiroshima min elskede", at hendes intelligente talent er tidløs – vi elsker hende mindst ligeså højt idag.
Og det synes netop at være Mikael Hanekes pointe: At kærligheden er uantastelig. Ikke at hans film på nogen måder fremstår som en banal kærlighedsfilm, tværtimod viser den os hvor svær kærlighed kan være.
Men samtidig blotlægger han også kærlighedens integritet, som datteren må nøjes med at være vidne til. Hun kender ikke kærligheden og kan derfor ikke rådgive om den, og derfor står hun kun tilbage med en frysende ensomhed.
AMOUR er en øjeblikkelig klassiker og må betegnes som Hanekes hovedværk. Det er også den film i år, man simpelthen ikke kan tillade sig at gå glip af.
