HOLY MOTORS

★☆☆☆☆☆

Prisen for årets mest krukkede film bør gå til Leos Carax for hans ulidelige HOLY MOTORS. En filmisk prut, som besyndelig nok har fået enkelte seriøse anmeldere til at forveksle overfladiske modebranche-æstetik med ægte filmkunst.

Denis Lavant har den gennemgående rolle som Monsieur Oscar, der kører Paris tyndt, imens han forklæder sig som bl.a. tiggerske, vildmand og morder. Kylie Minogue og Eva Green dukker begge op undervejs, hvilket kun understreger, at det ikke er psykologisk dybde instruktøren stræber efter, men derimod visuel effekt af den af art, der kan gå an i et 30 sekunders reklamespot.

Alle medvirkende virker da også håbløst uoverbevisende. Men de er altså også udstyret med horrible ufriviligt komiske replikker.

Filmens eneste stjerne må gå til sminkøren for utrætteligt arbejde med at ændre Denis Lavants markante ansigt et utal af gange. Om han også er ansvarlig for at udstyre Denis Lavant med et erigeret lem, vides ikke, men scenen og filmen som helhed fik i al fald denne tilskuer til at tænke på H.C. Andersens "Kejserens nye klær": "Jamen se, han har jo ikke noget tøj på".