OPERATION ARGO

★★★★★☆

Med OPERATION ARGO er årets Oscar-ræs for alvor skudt igang. En næsten ukendelig Ben Affleck spiller hovedrollen i denne fantastiske og autentiske historie om en CIA agent på farefuld mission for at få 6 amerikanere smuglet ud af Iran. Afflect tilfører helterollen sammen ro og ubesværethed som kendetegnede Robert Redford sidst i 70erne på den tid filmen udspiller sig.

Det er dog især som instruktør af OPERATION ARGO, at Ben Affleck virkelig får os til at tabe underkæben. Han har tidligere vist sin sans for at skabe spænding i veldrejede og velspillede kriminalflm som "Gone Baby Gone" og "The Town". Nu er han imidlertid gået eet skridt videre, for OPERATION ARGO er langt mere end en spændingsfilm. Her fornemmer man for første gang på film en ny holdning til udviklingen i Iran, og en officiel erkendelse af den amerikanske manipulation for at bevare det diktatoriske Shah-styret i Iran. En stor del af æren bør tilskrives Chris Terrios knivskrape manuskript, der har samme Oscar-klasse som manuskriptet til "The Social Network".

John Goodman og gamle Alan Arkin lyser op som garvede filmfolk, der pludselig får en hemmelig opgave af CIA. Roller, der meget vel kunne udløse birollenomineringer. Goodman har i al fald aldrig været bedre og det kan ligne skæbnens ironi, at kanadiske Arkin (der i midten af 60erne indvaderede USA i "Russserne kommer, Russerne kommer") i denne George Clooney-producerede Hollywood-film løber med æren, når kanadierne ikke længe kan bryste sig af deres indsats i forbindelse med OPERATION ARGO.

Man gør klogt i at blive siddende i salen under de afsluttende credits, da der venter en højest uventet og kommentar fra den daværende Jimmy Carter. En understregning af, at OPERATION ARGO også har slet skjulte politiske budskaber, som giver håb for fremtiden. Og hvem har ikke brug for håb i disse tider ?