★★☆☆☆☆
Inspirationen til Oskar Thor Axelssons islandske film synes at stamme fra andre narko-film som "Trainspotting" og "Pusher". Uden at BLACK’S GAME dog har førstnævntes dramatiske dybde og sidstnævntes drive.
Nicolas Winding Refns navn dukker ganske vist også op på creditlisten som en af filmens medproducenter, men hans navn er primært garant for indforståede filmhistoriske henvisninger og perverterede voldssekvenser, og det leverer filmen da også i rigelig grad.
Men på trods af et ikke ueffent anslag lammes BLACK’S GAME hurtigt af tonstunge klicheer. Skal den islandske filmindustri arbejde sig ud af krisen, håber man derfor, at de finder mere originale og relevante emner fremfor at lave endnu en film i et betændt narkomiljø. Vel får vi lidt lokalkolorit serveret, men historien om den unge mand, der kommer i dårligt selskab og tvinges til at tage sit liv op til revision, kender vi i al fald til bevidstløshed.
