MARTHA MARCY MAY MARLENE

★★★★☆☆

En ung pige forsøger at komme sig over de psykiske
ar, hun har fået på sjælen efter at have været del af
en mystisk kult. Dette er udgangspunktet for Sean
Durkins lavmælte drama MARTHA MARCY MAY MARLENE, der var med i opløbet om Oscar-nomineringer tidligere på
året. Jody Lee Lipes medlevende kamera aflurer de
medvirkende deres hemmeligheder – uden at filmen
overforklarer deres bevæggrunde.

Man kan mene, at filmens unge pige virker lidt for
smuk og sexet i forhold til de psykiske traumer, hun
bærer rundt på, og at filmen truer med at blive en
Alt For Damer-skildring af en ung piges krise. Der
dvæles i en uendelighed ved hendes i lange perioder
udtryksløse ansigt. Med en spilletid på knap to
timer undgår filmen derfor ikke at kede en smule.

Elizabeth Olsen spiller ganske vist med megen
naturlighed, hvilket dog ikke bør forveksles med en
stor skuespillerpræstation. Og John Hawkes låner
atter sin særlige dæmoni til en rolle, sådan som vi
også oplevede det i den Bodil-belønnede ”Winter’s
Bone”.

MARTHA MARCY MAY MARLENE er ikke meget mere en sympatisk bagatel, og Sean Durkin skulle måske have lempet lidt på de rent æstetiske krav for i stedet at få det til at kradse lidt mere på det menneskelige plan.