CAPTIVE

★★★★☆☆

Da den phillipinske instruktør Brillante Mendoza
noget overraskende vandt instruktør-prisen i Cannes
for den kontrovercielle "Kinatay" var det kun få, der
endnu kendte til instruktørens meritter og
beskyldninger om politiske korrekt haglede ned over
juryen. Siden har den internationale presse i højere
grad fået øjnene op for Mendozas kvaliteter takket
være bl.a. mesterværket "Lola" ("bedstemor") om hvad der sker, når to ældre kvinder konfronteres med ungdomskriminalitet.

Idag har Mendoza ingen problemer med at få
internationale stjernenavne med i sine film, og kan
således bryste sig af at have selveste Isabelle
Huppert på rollelisten i sin seneste film, CAPTIVE,
der samtidig er den første Mendoza-film med officiel
dansk premiere. Det skyldes det lille århusianske
filmselskab Øst for Paradis, der også sikrede, at den
geniale malaysiske instuktør Tsai Ming-liang blev
introduceret i danske biografer over hele landet

CAPTIVE bygger på en virkelig begivenhed, hvor en
gruppe turister, fortrinsvis udlændinge, bliver taget
til fange af en gruppe terrorister, der forlanger
løsepenge for dem. Situationen trækker i langdrag –
især da verdenssamfundet får andet at tænke på efter
terrorangrebet på The Twin Towers i New York.

Brilliantes mesterskab viser sig i hans blik for
detaljer, der gør at denne skildring af en
tilfangetagelse mere pågående, nærværende – ja næsten
dokumentarisk end alle mulige andre. Rystende er
scenerne, hvor terroristerne og deres fanger søger
tilflugt for militæret på et hospital, hvor en fødsel
netop går igang, mens kuglerne lyner gennem ruderne.

I over et år holdes Huppert og co. som gidsler, og
gradvist nedbrydes grænserne mellem offer og bøddel,
mellem rigtigt og forkert. Naturen spiller også en
stadig større rolle i filmen, i takt med at fangerne
holdes skjult i skoven.

CAPTIVE er på grund af sin intensitet en ganske
krævende film at se, men faktisk aldrig kedelig trods
en spilletid på ca. 2 timer, fordi Mendozas dynamiske
stil fastholder vores interesse.