Forside

logo logo logo

 

A SHORT HISTORY OF CRYING
★★★★★★

På Cafe Teatret har man taget initiativet til en international performance festival med titlen "Global Emotional Dialogue".

Festivalen blev skudt igang med den serbiske performancekunstner Sanja Mitrovics soloforestilling A SHORT HISTORY OF CRYING, der af tekniske årsager spiller på Københavns Musikteater, og sikken en start!

Med bagscenen oplyst af billeder fra det krigshærgede fødeland fortæller serbiske Sanja Mitrovics om den livsrejse, der bringer hende til Holland. Men A SHORT HISTORY OF CRYING begrænser sig ikke til hendes personhistorie, men forekommer snarere at være en række skarpe observationer om kvinders gråd dokumenteret af en række autentiske sange. Via Sanja Mitrovic fornemmer vi grådens privilegier også er socialt betinget.

Et af forestillingens mest rystende øjeblikke indtræffer, da Sanja Mitrovic - mens vi synger med på en kun tilsyneladende jovial serbisk fællessang - pludselig begynder at slå sig selv i ansigtet. Selvhadet er en del af pakken og de tårer, der grædes i smerte og som bliver set som et tegn på svaghed, står i grel kontrast til de tårer som Nicole Kidman og diverse royale prinsesser græder ved offenlige begivenheder.

Forestillingen slutter med en række prominente folks takketaler inkl. både Obamas og Hilarys, og disse taler gentages i en uendelighed, mens lyset i salen tændes. Efterhånden går det op for publikum, at forestillingen måske er slut, men at ordene - også de tomme - bare bliver ved og ved...