FAUST

★★★★★★

Alexander Sokurov vandt sidste år guldløven på Venedig Film Festivalen for denne kontroversielle filmatisering af Goethes tragedie. FAUST er samtidig den fjerde og sidste af Sokurovs film om magtens natur, men hvor de foregående fokuserede på virkelige magthavere, er FAUST i stedet en symbolsk ja næsten mytisk karakter.

Sokurovs FAUST fremstår som en ødsel og visuel overdådig film, der på ingen måde charmerer sig i mål, men som forekommer at være en vitterlig enestående realisering af en stor kunstners originale vision. Filmen vil formodentlig dele vandene, som den gjorde det i Venedig, men bliver man siddende i salen i ca. 134 minutter filmen varer, vil man næppe fortryde det. For FAUST er et overflødighedshorn af uforlignelige billeder af særegne skabninger, og man fristes til allerede nu at betegne den som Alexander Sokurovs hovedværk. Der er da også en instruktørfilm snarere end en skuespillerfilm, selvom Rainer Werner Fassbinders aldrende muse, Hanna Schygulla, lyser op som pengelånerens odiøse hustru.

FAUST er importeret af Det Danske Filminstitut, der forehåbenlig vil sørge for, at også skatteborgere udenfor København får mulighed for at opleve FAUST. For magen til overvældende filmoplevelse synes man ikke at have haft, siden Emir Kusturica præsenterede os for ”Underground”.