★★★★★★
James Camerons TITANIC modtog i sin tid et hav of Oscars og set i bagspejlet må man konkludere, at den faktisk fortjente de fleste. Det er stadig svært ikke at lade sig beruse af dette storslåede værk, der forener højdramatiske begivenheder, overdådig produktion og nye filmtekniske detaljer med en vidunderlig kærlighedshistorie.
Leonardo di Caprio og Kate Winslet er uimodståelige som det unge par, der forelsker sig imod alle odds, og skal man indvende noget, må det være, at rollen som di Caprios rival skildres så karikeret, og at Cameron forråder sin helt til slut ved at udvise lidet helteagtig opførsel til slut, hvor vi netop har behov for at elske ham. Men det virker bare som små bølgeskvulp på et stort ocean – og rokker ikke for alvor ved TITANICs klassikerstatus.
3D effekter kommer bl.a. til sin ret i de indledende undervandsoptagelser samt da TITANIC påbegynder sin første og sidste rejse. Men 3D eller ej – TITANIC rummer et væld af kvaliteter og tilmed et par bemærkelsesværdige birollepræstationer.
Skægt agerer Kathy Bates den legendariske synkefri Molly Brown, en vulgær men hjertevarm repræsentant for det man nedsættende kaldte for ”new money”, og genstand for musicalen ”Den synkefri Molly Brown” med Debbie Reynolds i en Oscar-nomineret præstation. Også veteranen Gloria Stuart, der i sin tid spillede sammen med James Cagney i den frydefulde ”Here Comes The Navy” og som faktisk var ældre end Titanic (!), bevæger som en af de sidste overlevende.
Der er med andre ord stadig meget, man kan glæde sig over, så det er bare med at læne sig tilbage i stolen og lade sig overvælde af den filmiske flodbølge som TITANIC forbliver med at være.
