STAR WARS: EPISODE I – DEN USYNLIGE FJENDE

★★★☆☆☆

Den første Star Wars-film var faktisk slet ikke den første, men den fjerde! Instruktøren George Lucas havde nemlig hele tiden forestillet sig Star Wars-sagaen som en filmserie, men først i 1999 kom sagaens egentlige begyndelse: STAR WARS: EPISODE I – DEN USYNLIGE FJENDE. Det giver derfor umiddelbar god mening, at dette bliver den første af STAR WARS-filmene, der nu relanceret i 3D-udgave.

Men resultatet er skuffende. Blandt andet fordi Lucas ikke har ønsket at tilføje nye effekter, men kun skabe større dybde i de allerede eksisterende materiale. Det gør,
at man kun for alvor mærker 3D-effekten i en flot undervandssekvens (fiskestimer er som skabt til 3D !) og i en Ben Hur-inspireret dyst. Og det er for lidt i en film med en spilletid på over to timer og et kvarter.

Men det allerstørste problem er, at filmen helt grundlæggende ikke høre til de bedste i STAR WARS-sagaen. Faktisk er det en af de dårligst spillede STAR WARS-film på trods af en på papiret imponerende rolleliste. Det kan forekomme grotesk, men Mark Hamill og Harrison Ford passede faktisk bedre til dette tegnefilmsunivers, end
bedre skuespillere som Liam Neeson og Ewan McGregor, der begge synes på herrens mark. Natalie Portman ser allerede på dette tidspunkt bedårende ud i overdådige
kostumer, men hun er samtidig lysår fra den Oscar, hun vandt for “Black Swan”.

Dejlige Pernilla August kan i det mindste tilføje historien lidt jordnær varme, men filmen er dog en bagatel også i hendes karriere, når man nu ved fra “Den gode vilje”, “Forestillinger” og “Miss Kicki” hvad hun er i stand til som skuespiller.

Måske er metaltrætheden også ved at sætte ind? Behovet for at se de øvrige Star Wars-film i 3D i de danske biografer har i al fald ikke indfundet sig.