Månedens interview:

LOUISE DOUGHTY

(Blindgyde)

Forlaget House of Words

Yvonne Carmichael har en strålende karriere, et dejligt hjem og et godt ægteskab. Men da hun møder en fremmed mand,drages hun ind i en lidenskabelig affære. I starten forekommer det nemt at adskille de to halvdele af hendes liv. Men det viser sig snart, at hun er ude af stand til at kontrollere begivenhedernes gang.

Det er udgangspunktet for den engelske forfatterinde Louise Doughtys anmelderroste kriminalroman BLINDGYDE, der netop er udkommet via det nye danske forlag House of Words.

– Hvis vi begynder med den engelske titel ("Apple Tree Yard"), så indikerer den jo umddellbart noget hyggeligt. Men rummer den også et religiøst islæt?

"Det er sandt, det er noget næsten hjemligt og velkendt over titlen. Og ja, æblet kan ses som en hentydning til æblet på Kundskabens træ i Edens have. Efter man har bidt af æblet, er intet mere det samme."

– Da jeg læste din bog, tænkte jeg en del på kvinderne i de klassiske film noir f.eks, Barbara Stanwycks karakter i Billy WIlders "Kvinden uden samvittighed ("Double Indemnity") og Lana Turners i "Postbudet ringer altid to gange". I disse film er kvinderne de mest komplekse karakterer, men de beskrives fra et mandligt synspunkt. Har du ladet dig inspirere af disse film og disse kvinder?

"Ja, jeg er meget begejstret for disse kvinderoller, og på en måde er bogen min hyldest til disse kvinder og hele Stanwyck-æraen. Idag finder vi ikke samme form for kompleksitet i de store kvinderoller, tag f.eks. "Gone Girl", der er den kvindelige hovedperson bare ond."

– Man kan også vælge at anskue din bog som et retssagsdrama, hvor store moralske spørgsmål er på spil?

"Retssalsdramaet er en vidunderlig genre, som har rødder hele tilbage til de gamle grækere. Man kan med en vis ret kalde "Ødipus" for et retssalsdrama. Hver tidsalder har deres eget retssalsdrama, der afspejler den tid, de udspiller sig i."

Hele beskrivelsen af retsagen virker ikke blot som et portræt af selve retshandlingen, men i mindst ligeså høj grad en skildring af det britiske samfund. Føler du, at det britiske samfund dømmer kvinder hårdere eller i al fald på en anden måde end mænd?

"Absolut. Jeg fik muligheden for at følge et retsag i tre uger, og fik der et indblik i en mandeverden, der synes at tilhøre en anden tid. Det var primært mænd, der sad der – med deres støvede parykker på.
Hvis kvinder har været deres mænd utro, så anses de for at være generelt uansvarlige. Sådan er det ikke med mænd."