UNDERART

★★☆☆☆☆

Cirkus Cirkör var engang leveringsdygtig i nycirkus af høj karat. Men det halvanden time lange show, der gæstespiller i Østre Gasværk, formår ikke i tilstrækkelig grad at udfylde dette magiske teaterrum. Og hvorfor skal scenebilledet være så grimt?

Olle Strandbergs iscenesættelse fremstår træt og trist, og showet mangler i den grad wow-effekten uden hvilken ingen cirkusforestilling kan klare sig. Flere af hans artister virker sympatiske, men niveuaet er set højere flere andre steder bl.a. i Cirkus Benneweis og Zirkus Nemo!

En balancekunstner og en slangepige trækker det store læs, og rent musikalsk når vi aldrig over det funktionelle. Et originalt slutbillede, hvori de fem artister står på hovederne i hver deres vandbowle, efterlader os dog med smil på læben, og så et det jo ikke så galt endda. Men dog alt for lidt.