ISABELLE CARRÉ
(hovedrolleindehaver som nonnen i den premiereaktuelle franske film MARIES HISTORIE)
Isabelle Carré har i over 10 år hørt til Frankrigs fineste skuespillerinder, kendt både for stærkt dramatiske filmroller som f.eks. den uhyggeligt passionerede "Anna M,", og som den kejtet forelskede kvinde i komedien "Anonyme romantikere".
Men det er desværre kun i begrænset omfang, at vi har haft mulighed for at følge hende herhjemme. Så meget desto mere glædeligt er det, at man nu har lejlighed til at nyde Isabelle Carré i en ny glansrolle i den stærkt bevægende franske film MARIES HISTORIE. Her spiller hun en sygdomsplaget nonne, der finder sit kald som lærer for en adfærdsvanskelig blind og døvstum pige.
"Det var ikke bare en rolle, det var en oplevelse at lære en ny kultur at kende. Det er det, jeg holder allermest af, at åbne en ny dør til en verden som jeg ikke kender, selvom vi lever i den samme verden. At bryde igennem denne ghetto-situation, og lærer noget af hinanden, det finder jeg smukkest af alt."
Isabelle Carré fik sit store gennembrud i 2001 med filmen "Se Souvenir des belle choses". Her spiller hun en ung kvinde, der får konstateret Alzheimer.
"Filmen "Se Souvenir des belle choses" var meget vigtig for mig, da jeg vandt en César-pris (Det Franske Film Akademis største hæder) for den. Men det er ikke det, som rører mig mest, når jeg tænker tilbage på den. Hvad jeg husker er samarbejde med instruktøren Zabou (Breitman). Vi havde et meget stærkt samarbejde, vi lo meget og kom meget tæt på hinanden under optagelserne. Det er måske en kliché, at man bliver lidt nedtrykt, når optagelserne til en film er forbi, men i dette tilfælde var det sandt. Jeg savnede det virkeligt meget, og det var svært at forlade filmen.
Da jeg læste manuskriptet, troede jeg ikke jeg kunne spille rollen, for jeg kendte intet til det og havde aldrig mødt nogen, der havde alzheimer. Men det der gjorde det muligt, var Zabous tillid. Du har bare brug for een person, der stoler på dig, for at kunne åbne op".
Men også rollen som nonnen Marguerite i MARIES HISTORIE var svær at lægge bag sig.
"Det vanskelige ved at forlade rollen i MARIES HISTORIE var Ariana (pigen, der spiller Marie og som også selv er handikappet).
Men der var også et element af lettelse, for filmen var også uhyre vanskelig at indspille rent fysisk. De slåskampe i ser filmen er virkelige, Ariana er ikke skuespillerinde, hun vidste ikke hvordan man lod som om, og instruktøren Ameris ønskede også, at det skulle være realistisk. Så vi slog os virkelig og fik blå mærker, så jeg havde intet imod at få en lille pause fra det.
Men at møde Ariana var virkelig som om et livslangt møde blev født under optagelserne. Det var et stort møde for mig.
Et andet betydningsfuldt møde, selvom det måske kan lyde underligt, var mødet med tegnsproget. Jeg savnede det helt bagefter. Jeg kender ingen døve og havde ikke mange muligheder for at bruge det bagefter, men jeg elsker det og jeg savner det.
Der er dog sket det usædvanlige, at der i år er andre franske skuespillere, som spiller døve på film bl.a. Karin Viard ("Familien Belier"). Det var mig, der introducerede Karin Viard til min instruktør Alexei, for de havde svært ved at finde en. Det var helt nyt for ham at hjælpe skuespillere, han plejede at hjælpe døve med at blive integreret på en arbejdsplads. Men nu kan Karin og jeg fører en samtale sammen på tegnsprog."
