COMEBACK

★★★☆☆☆

Mere end nogen anden synes Anders W. Berthelsen at personificere den helt almindelige dansker. Det formår instruktøren Natasha Arthy er udnytte i den muntre komedie COMEBACK. Her spiller Berthelsen ganske troværdigt en lettere udbrændt stand up-komiker (ikke ulig Jonathan Spangs figur i tv-serien "Lille mand").

Anders W. Berthelsen gjorde for nyligt sine egne erfaringer som stand up’er i en soloforestilling på Bellevue Teatret, og selvom Anders Matthesen stadig sover roligt om natten, udviste Berthelsen dog fornemmelse for genren.

COMEBACK har da også stand up’eren Jacob Tingleff som medforfatter, og på trods af en temmelig vanvittig slutning, låner det troværdighed til dele af filmen. Hele ikke Berthelsens medspiller Peder Thomas Pedersen, der giver den som selvfed kollega og ven, virker uvant foran en mikrofon, og selvom en næsten ukendelig Filippa Suenson er udrustet med et aparte tandsæt, skinner talentet igennem.

Sarah-Sofie Boussnina er glimrende i sin egentlige filmhovedrolle, og finder både sårbarhed og vrede i den forsumpede stand up’er forsømte datter. Som datterens storbarmede veninde får Roberta Reichhardt en på alle måder nydelig filmdebut.

Benedikte Hansen rammer også denne gang plet som effektiv og klarsynet manager, og Tina Gylling Mortensen bringer klicheen om de jydske politibetjente ind i en ny tid.
Så man finder faktisk en del at glæde sig over i denne lidt ujævne men også ret sympatiske danske sommerfilm.