★★★★☆☆
Man behøver ikke at have kendskab til den afdøde sangerinde for at værdsætte kvaliteterne i Asif Kapadias bevægende dokumentarfilm AMY om den selvdestruktive Amy Winehouse. For historien er i sig selv så skæmmende og tragisk, at man ikke kan undgå at blive følelsesmæssigt påvirket af den.
Men ligesom i Asif Kapadias ligeledes gribende film om den afdøde racekører SENNA formår instruktøren at få os til at holde af hovedpersonen. AMY formår tilmed at formidle Amy Winehouses evner som sanger og sangskriver på en måde, så man kommer til at respektere hendes talent på trods af hendes stadig mere bizarre opførsel.
Via en lang række velvalgte interviews med veninderne, forældrene, kærester og samarbejdspartnere tegnes et komplekst billede af, hvorfor det gik så galt. Forældrenes skilsmisse og deres manglende evne til at sætte grænser og beskytte hende udgør en del af sandheden ligesom den overvældende berømmelse, det tidlige narkomisbrug og den forkerte omgangskreds også bar brænde til bålet. Men roden til Amy Winehouses dødsdrift lå i sidste ende hos hende selv.
Ligesom i SENNA kan Asif Kapadia ikke sige sig for gentagelser, og de endeløse klip med blitzene fotografer gør, at filmen dykker efter halvanden time og først løfter sig igen mod slutningen. Man forstår dog godt, hvorfor det kan have være svært at begrænse sig med så meget godt materiale, men en spilletid på over to timer er for meget – selv for en Amy Winehouse.
