★★★★☆☆
Hvor er det dejligt, at københavnerne også i år får mulighed for at nyde revyperlerne fra Rødvig. De seneste par år har revyperlerne haft en lidt omflakkende skæbne i hovedstadsområdet, så man må håbe, at Damhuskroen – med dets stolte traditioner og hyggelige lokaler – bliver de faste rammer i denne del af landet fremover. Damhuskroen må dog gerne føje lidt sødt til den iøvrigt glimrende bouffet – eller til kaffen? – næste år, da det blev efterlyst fra flere sider.
Der er god grund til at tage vel imod årets revy, der både virker en smule strammere og mere veloplagt end sidste år. Ikke mindst livsstykket Anne Karin Broberg går til sagen med et smittende humør, hvad enten hun skal agere den basuntruttende Tante Agathe eller Fandens oldemor. Sjovest er hun nok som lidet sprudlende partyarrangør i et herligt Carl Erik Sørensen-nummer, der synes i familie med Lisbet Dahls festsangerske fra diverse Cirkusrevyer.
Max Hansen har iscenesat med en sikker blanding af gammelt og nyt, og det er ikke hans skyld, at moderniseringen af Ulrich Ravnbøls "Gyngerne og karrusellen" ikke lever op til originalens genialitet. Gavflaben Kasper D. Gattrup slipper ellers godt fra sin fortolkning og får ligeledes spillet det klassiske Kjeld og Dirch-nummer om "Tømmerflåden" i hus. Gattrup morer dog især som umådelig irriterende ansøger om byggetilladelse.
Den noget ferske Christine Gaski tilfører primært forestillingen ungdom og ynde, for som revykunstner har hun stadig en del at lære, hvad især et overflødigt norsk nummer i anden akt viser. Og når hun først får helt styr på sin tonering, vil hendes i grunden ganske kønne stemme komme mere til sin ret.
Max Hansen virker derimod på hjemmebane, når han – endnu en gang – slår sig løs i revysæsonens bedste brandert eller når han på mesterlig vis hylder Osvald Helmuths visekunst – denne gang i et kærligt potpouri. Efter sidste års Dirch Passer-triumf har han i år overladt Dirch-numrerne til andre. Det er således ikke ham, der giver den som det lange orangaderør overfor Christine Gaskis Daimi i den berømte gadedør, og så kan man jo gætte på. hvem det så er…
Skuespilleren Max Hansen ville dog have godt af at udfordre sig selv mere og vise os andre sider af revytalentet, end dem vi kender i forvejen. Mon ikke også det snart er på tide, at Max Hansen giver os det definitive medley af faderens sange? For både som skuespiller og sanger synes han nu klar til at løfte arven.
Vi får igen i år den poetiske "Kys mig godnat" som afskedssalut, og det må gerne blive en fast tradition, for smukkere finale finder man ikke noget sted i revy-Danmark.
