★★☆☆☆☆
"I’ll be back" har Arnold Schwarzenegger advaret os mange gange, og man må sige, at den østrigske muskelmænd har forstået at genopfinde sig selv en del gange. Efter at have kørt Californien i sænk som borgmester, vender han så tilbage i sin signaturrolle som "Terminator" – over 30 år efter, at han lancerede figuren.
Sminkeholdet har tydeligvis måtte arbejde over, for Arnold ser mere animeret ud end den klon af sig selv, han spiller overfor i en enkel scene. Selvironien virker mere mekaniske end nogensinde, og sandheden er jo, at Schwarzenegger aldrig har været skuespiller, kun et produkt. Det faktum kan instruktøren Alan Taylor intet stille op imod.
Trætheden har desuden meldt sig hos Arnold, og han har overladt filmens centrale rolle til Jai Courtney, en tilforladelig australsk gut, der synes mere velegnet til en gennemgående rolle i en middelmådig TV-sitcom end som bærende stjerne i en kostbar action-spillefilm. Bedst er faktisk Emilia Clarke fra "Game of Thrones" som Arnolds lille øjesten. Oscar-vinderen J.K. Simmons ("Whiplash") virker derimod sært malplaceret, men prøver i det mindste at tilføje denne pompøse affære et strejf af ægte humor.
Historien er endnu en variant af det sædvanlige sludder om en Terminator, der er blevet sendt tilbage i tiden for at dræbe en ung pige, inden denne bliver mor til rebellen John, som derfor sender sin bedste mand efter Terminatoren…
IMAX-formattet fungerer ganske godt, hvis man sidder relativt tæt på og i midten. Sidder man ude i siden, bør man være indstillet på at skulle dreje hovedet undervejs, da filmens rolleliste kun står skarpt, hvis man kigger direkte på dem.
God fornøjelse til dem, der orker.
