ADÈLES LIV – KAPITEL 1 & 2

★★★★★★

Abdellatif Kechiches genistreg ADÉLES LIV – KAPITEL 1 & 2 vandt guldpalmen i Cannes – og det forstår man sandelig godt. For filmen er et filmisk mirakel, der får os til at se på vores medmennesker på en ny måde.

Kechiches mesterværk er så fintmærkende i sin skildring af en ung piges møde med den store kærlighed og fortæller sin historie med så stor ømhed og indsigt, at man atter tror på kærligheden i alle dens former.

Adèle Exarchopoulos er et under af sårbar naturlighed og Léa Seydoux (der gjorde så stærkt et indtryk i “Drengen fra bjerget” yder også her en betydelig indsats som pigen med det blå hår.

Men også filmens unge mænd bidrager postivt til filmen. Især Salim Keschiouche yder diskret og sensitivt spil som den unge mand, der indgyder håb i filmens sidste del, selvom han ikke nødvendigvis bliver løsningen.

Man havde indtryk, at filmens sexscener gavnede lanceringen af filmen i Cannes, selvom det næppe havde været tilfældet hvis det var to unge mænd. “Brokeback Mountain” vandt ikke Oscar’en for bedste film, fordi den promoverede homoseksualitet, så det er ikke kun i Rusland, at homofobien viser sit grimme ansigt. Så meget desto vigtigere er en film som ADÉLE’S LIV – KAPITEL 1 & 2 – fordi den med samme uafviselige kraft som “Brokeback Mountain” stilfærdigt men konsekvent insisterer på, at alle har ret til at elske. Det gør ikke blot filmen til årets smukkeste, men også til den betydeligste.