MANDARINER

★★★★★★

Zaza Urushadzes mesterlige anti-krigsfilm MANDARINER modtog uhyre velfortjent både Golden Globe- og Oscar-nominering i kategorien bedste udenlandske film. Med afklaret ro fortæller han om den gamle Ivo, der bor side om side med mandarinplantageejeren Margus i Abkhasien, Georgien anno 1992. De fleste andre i området er flygtet på grund af krigen mellem Tjetjenere og Georgierne, og snart kommer det til sammenstød lige uden for mandarinplantagen.

Ivo ender med at lægge hus til de to eneste overlevende, der er hårdt sårede og fra hver sin lejr. Tjetjeneren Ahmed vil slå georgeren Niko ihjel, og Niko smider te efter Ahmed, men Ivo formår gradvist at skabe en vis harmoni i huset. Hos Ivo er der stor risiko forbundet med nye soldaterbesøg, men naboen Margus ser frem til soldaternes komme, da han har fået lovning på, at de vil hjælpe ham med at plukke mandariner.

Det, der meget nemt kunne være endt som en gang banal pladder om ligeværdighed og medmenneskelighed, bliver i stedet et dybt rørende og tankevækkende portræt af absurditeten i enhver krigshandling. Den udvikling, som filmens karakterer gennemgår, forekommer forbløffende troværdig, og det sindige tempo giver mulighed for både reflektion og eftertænksomhed.

Fotografen Rein Kotov sørger for, at landskabet fungerer som medspiller og Niaz Diasamidze formår med sine hjerteflænsende toner at sætte følelserne i kog, når det bliver relevant.

MANDARINER er som et stykke livgivende frugt i en filmisk ørken, og Miracle Film fortjener stor ros, fordi de tør tage chancen med et værk af denne type. Man må håbe, at den også finder det publikum, den så inderligt fortjener.