MIN NYE VENINDE

★★★★★☆

Ingen formår som Francois Ozon at etablere en lille gruppe tilsyneladende genkendelige karakterer, der så udvikler sig i retninger, som de fleste aldrig ville vove. "Selv i de bedste hjem" konfronterede han os med den indre voyeur, mens "Ung & smuk" legede med lolita-drømmen. MIN NYE VENINDE ("Une Nouvelle Amie") udfordrer på både begavet og sofistikeret vis vores syn på mænd i dametøj.

Det nye stjernefrø Anaïs Demoustier spille den lidt kedelige pige, hvis karismatiske veninde dør. Den kedelige pige lover dog at tage sig af enkemanden og hans nu moderløse barn, men da hun aflægger dem et besøg, finder hun enkemanden (Romain Duris) iført den afdøde venindes kjole i færd med at give den lille en sutteflaske. Pigen bliver i første omgang let chokeret over oplevelsen, men fortæller intet til sin kæreste, og gradvist genfinder pigen den døde veninde i den udklædte enkemand.

Romain Duris spiller veloplagt, men er i lighed med Dustin Hoffmans "Tootsie" temmelig uattraktiv som kvinde og derfor aldrig rigtig farlig for heteromænd i modsætning til f.eks. Saga Becker fra den svenske "Something Must Break". Men det lykkedes alligevel Duris at skabe et troværdigt portræt, og præstationen hører blandt hans bedste efter flere flove indsatser i de senere år.

Anais Demoustier formår at give et overbevisende portræt af pigen, der synes at foretrække et liv i skyggen af andre. Vi får endvidere et dejligt gensyn med Aurore Clément (der for 40 år siden brød igennem i Louis Malles "Håndlageren") og så giver Raphaël Personnaz et overraskende nuanceret portræt af kæresten, der måske også rummer en hemmelighed, som han ganske vist endnu ikke virker helt bevidst om.

MIN NYE VENINDE er et tankevækkende og tidsvarende portræt af de kønsroller, vi stadig forsøger at styre, men som i sidste ende har deres helt eget liv. Med andre ord: Francois Ozon, når han er bedst. Ozon dukker i øvrigt selv op i en festlig birolle – som skummel biografgæst!