★★★★☆☆
Ridley Scott har skabt flere ikoniske sci-fi film, men nogen stor filmkunstner kan man ikke kalde ham. Han kan dog sit håndværk, det må man give ham. I den henseende hører BLADE RUNNER blandt hans bedste film, og det uanset om man vælger den oprindelige version eller hans egen.
Tempoet synes allerede en del langsomme end i de sci-fi film, der laves idag, og man får nok lidt for meget tid til at tænke over den grundlæggende banale plotkonstruktion.
Harrison Ford var aldrig en stor filmskuespiller, men det upolerede udseende klæder ham. De i dag glemte Sean Young og Darryl Hannah cementerede deres egen talentløshed med passende robotagtige præstationer og slibrige Rutger Hauer passer typemæssig godt til sin skurkerolle.
Men det er billed- og lydsiden, der hæver BLADE RUNNER op over genrens gennemsnit. Scott skabte en overdådig filmkulisse, der stadig står som et bombastisk mausolæum over et kulsejlet verdenssamfund. Og filmkomponisten Vangelis, der vandt en Oscar for sin uforglemmelige toner til "Viljen til sejr", overgår næsten sig selv med denne pompøse elektroniske underlægningsmusik, der pludselig får sjæl, når saxofonsoloen kobles til.
Det er med andre ord stadig muligt at lade sig rive med af BLADE RUNNER, men noget mesterværk var og er det ikke.
