★★★
☆
Alle sejl bliver i bogstaveligste forstand sat til forestillingen TUMULT i dansehallerne. Med karabinhager forbindes fire dristige danser med nogle enorme elastiske sejldug, og trækker i hver deres retning, som styret af vinden. Det knirker og knager på lydsiden, og man synes, at man hører bølgeskvulp, som snart bliver til bulder og brag, da stormen for alvor tager til. Balancen mellem de enkelte dansere bliver udfordret i takt med bevægelsernes heftighed, og sejldugene blafrer hen over hovedet på publikum, samtidig med at danserne kastes imod os.
Tina Tarpgaard formår ligesom i sin Reumert-nominerede forestilling ON/VOLT at etablere et særegent danseunivers, som fascinerer. Men samtidig låser hun også sine dansere fast i et bevægelsesmønster, der bliver monotont, selvom danserne går til opgaven med stor energi. Ikke mindst Siri Wolthoorn kaster sig selv rundt med en uhyggelig dødsforagt, mens mændene især duperer, når de svinger sig kraftfuldt i sejlene.
Sidst i forestillingen sænker mørket sig over søens folk, og danserne må arbejde med pandelamper for at kunne håndtere sejlene. Natteroen skaber en næsten lyrisk stemning af af at være på havet, og selvom publikum selv kan bestemme, hvornår forestillingen slutter, bliver mange siddende et godt stykke tid, inden bifaldet begynder.
