PEER GYNT

★★★★★★

Der er en god ide at læse Henrik Ibsens PEER GYNT eller i det mindste studerer programmet, inden forestillingen begynder. For instruktøren Rolf Heim gør det ikke let for nybegyndere at følge med i historien. Det gode er, at det behøver han sådan set heller ikke. For de scenebilleder som Phantom Limb Company har designede, virker i sig så stærke og overvældende, at man oplever en rejse med PEER GYNT som en sansefærd.

Der er internationalt format over Republiques PEER GYNT, hvilket blandt andet afspejler sig i et forrygende intermezzo med dukkedans og -spil fremført med ord-krydderier fra fire ret groteske udgaver af verdenssprog.

Når en kunstnerisk nysgerrig instruktør som Rolf Heim tilmed får lov til at arbejde sammen med to af landets største skuespillere, så forventer man, at niveauet bliver højt – og det er det heldigvis blevet.

Jens Jørn Spottag har før spillet PEER GYNT, men denne gang får han mulighed for at tegne et helt og fyldestgørende portræt af et almindeligt menneske på jagt efter sig selv, og det gør han aldeles storartet.

Tammi Øst skifter virituost mellem de forskellige kvinder i hans liv bl.a. ved brug af halvmasker, og vi bliver aldrig i tvivl om hvem der er hvem. Hun har desuden ære af en flot musikalsk lydkulisse, der låner den helt rette forunderlige stemning til forestillingen.

Til sidst sidder de to skuespilere overfor hinanden som Solveig og Peer – uden masker, dukker og effekter. Blot to voksne mennesker, der endelig kan se hinanden i øjnene. Her når forestillingen sit højdepunkt og PEER GYNT sit mål.