NI HAO NUUK

★★★☆☆☆

Med teaterekspeditionen NI HAO NUUK stiller Global Stories skarpt på Grønland og ikke mindst Grønlands fremtid. Et ambitiøst projekt henlagt til Maskinhallen, der er blevet omdannet til et miniature-Grønland med mulighed for at købe/smage lokale delikatesser, mens man besigtiger diverse videoindstalationer, inden forestillingen for alvor går igang.

To sympatiske skuespillere, grønlandske Miké F. Thomsen og danske Morten Nielsen, kortlægger det nye Grønland for os, og lægger op til modtagelsen af en betydningsfuld gæst. Er det Niels Bohr eller måske Dronning Margrethe, som vi skal flage for? Nej, det er en adræt og ikke helt ufarlig kinesisk panda, sublimt gestaltet af den uforlignelige Sigrid Husjord. Symbolikken er med andre ord ikke til at tage fejl af, i betragtning af de talrige reportager om kinesiske opkøb af den grønlandske undergrund, som vi har været vidner til.

Men som vi erfarer i det store ekspeditionstelt mellem de stemningsgivende grønlandske sange, som Miké F. Thomsen fortolker så smukt, har kineserne nu fået andre interesser og derfor droppet Grønland til fordel for månen, hvor de endnu ikke modtages med protester.

Mod slutningen skal vi igennem et langt foredrag med endeløse opremsninger af grundstoffer og mineraler. En på papiret noget håndfast satire over den ivrige markedsføring af grønlandske ressourcer, som Sigrid Husjord heldigvis tilsætter en voksende portion vanvid.

Selvom man på mange måder har kælet for detaljerne i denne fiktive Grønlands-ekspedition, så føles udbyttet desværre begrænset. Det forbliver noget fortænkt og belærende over hele projektet, og iscenesætter Ditte Maria Bjerg kunne med held have udforsket de teatralske muligheder i universet yderligere. Forestillingen fremstår i al for høj grad som et intensionsprojekt og savner ikke bare folkeligheden men også viljen til at kommunikere med et stort publikum. Det virker ganske sigende, at den lille computerskærm i ekspeditionsteltet vender væk fra publikumspladserne, så kun få personer af gangen kan se de meget indforståede videoer.

Men gudskelov får man afslutningsvis mulighed for at tale med nogle af de grønlandske studerende, der har været hjælpere undervejs i forestillingen. Her får vi en værdifuld og levende kontakt til det nye Grønland, som hverken udstillinger af geologiske fund eller nørdede videooptagelser kan hamle op med.