★★★★★☆
En af filmåret bedste og vigtigste historier finder man i THE IMITATION GAME instrueret af nordmanden Morten Tyldum (manden bag den underholdende men ujævne "Headhunterne"). Andrew Hodges’ anmelderroste roman om den kontrovercielle britiske kodebryder Alan Turing danner grundlaget for Graham Moores veldisponerede manuskript, der i henved to timer holder vores opmærksomhed fanget.
Fikspunktet er og bliver Benedict Cumberbatchs begavede og komplekse portræt af den socialt hæmmede Turing, et portræt med endnu flere facetter end hovedkarakteren i "The Social Network", der syntes at kæmpe med et lignende handikap. Benedict Cumberbatch har på rekordtid opnået sig stor popularitet i TV-kredse med sit originale bud på en moderne Sherlock Holmes inden filmgennembrudet som WikiLeaks grundlægger i "The Fifth Estate". Med sin indsats i THE IMITATION GAME var Benedict Cumberbatch selvskrevet til en Oscar-nominering, og det blev heller ikke filmens eneste.
For øjeblikkets ubetingede største filmkomponist Alexandre Desplat har atter tryllet ved tangenterne og skabt et medrivende stykke underlægningsmusik, der tydeligvis har hentet inspiration i netop denne historie.
Nydelige stjerner som Keira Knightley og Matthew Goode får lejlighed til at minde om, at der gemmer sig ægte talent bag de smukke facader. Mark Strong, Charles Dance samt Downton Abbeys Allen Leech leverer ligeledes træfsikre præstationer og i det hele taget er der ingen, der sætter en god forkert i denne uhyre velspillede film.
At tidsbilledet også virker ganske overbevisende understreger bare, at THE IMITATION GAME har en klasse, som man aldrig bør tage for givet, men derimod glæde sig over de få gange i løbet af en filmsæson, man bliver forkælet på denne måde. Det skal bestemt ikke komme THE IMITATION GAME til skade, at den har en klassisk fremtoning, for det klæder netop denne fortælling og giver den en autenticitet, som gør den ægte bevægende.
THE IMITATION GAME fortjener med andre ord alle sine Oscar-nomineringer inkl. for bedste film.
