★★★★
☆
Michael Frayns klassiske farce KOKS I KULISSEN (også kendt som "Larm i kulissen" eller originaltitel "Noises Off") blev af Royal National Theatre i London kåret som et af de 100 bedste skuespil i forrige årtusinde. Det forstår man faktisk godt, for det er et sindigt konstrueret teaterdrama – teater i teater – der vokser til et hektisk cresendo i løbet af tre stadig mere hæsblæsende akter. I første akt overværer vi en temmelig problematisk generalprøve på en plat fiktiv komedie kaldet "Klædt af til skindet". Efter pausen oplever vi den færdige forestillingen set fra kulisserne, hvor de private intriger nu har taget overhånd. For så til sidst at se komedien ved den komplet vanvittige sidste opførelse, hvor de private intriger i den grad kommer til at forstyrre forestillingen.
Instruktøren Nikolaj Cederholm har klogeligt valgt en relativ klassisk stil, som Line Knutzon så har givet et pift rent sprogligt og scenografen Kim Witzel krydrer med en del overraskelser. Men især første akt kunne godt tåle at blive strammet lidt op, og en spilletid på to timer og tre kvarter bliver næsten for meget af det gode.
Anders W. Berthelsen finder udtryk for den hårdt plagede instruktørs frustrationer, men lader ikke figuren udvikle sig i tilstrækkelig grad, hvilket er en skam. Carsten Bjørnlund og Peter Plaugborg leverer imponerende fysiske præstationer, der låner dynamik til forestillingen, og Jens Jørn Spottag yder en yndig præstation, som halvdøv alkoholisk skuespiller.
Men det er alligevel Birthe Neumann, der bedst af alle rammer den klassiske farcestil, og dermed bliver forestillingens største gevinst. Ømt viser hun skuespillerens voksende afmagt overfor det voksende kaos, og ganske uimodstålig er hun i sin næsten uskyldige liderlighed, da hun kropsvisiteres for kontaktlinser og sardiner!
Skal Det Kongelige Teater også spille farcer af denne type? Ja, hvis der er en ny kunstnerisk ide med det. Det er der ikke her. Men man morer sig. og det er i grunden sjældent, man gør det på nationalscenen.
