★★☆☆☆☆
Dukken ANNABELLE spillede en ikke væsentlig rolle i gyserne "Nattens dæmoner", og nu har hun fået sin helt egen film. Men desværre har hverken hun eller filmen meget at byde på.
Historien er henlagt til et nydeligt forstandsmiljø i de tidlige 70ere, hvor en mystisk kult stod bag flere mord. Paralellerne til Roman Polanskis "Rosemarys baby" ligger lige for, eftersom Polanskis gravide kone blev myrdet af en lignende kult, men hvor "Rosemarys baby" var et mesterligt gys med stærke præstationer af Mia Farrow, John Cassavetes og Ruth Gordon, fremstår ANNABELLE som en tam affære bl.a. på grund af et androgynt hovedrollepar, som man naturligvis har kaldt Mia og John.
Tidsbilledet minder mere om overgangen fra de bonerte 50ere til 60ernes overskudssamfund end de tidlige 70ere og ægteparret. Og det Barbi og Ken-agtige par(anonymt spillet af Annabelle Wallis og Ward Horton) ville have været en anakronisme efter ungdomsoprøret i 1968. Filmens eneste formildende omstændighed er den altid seværdige Alfee Woodward (12 Years a Slave), der får alt ud af en ret bizar birolle.
Men redde John R. Leonettis film fra glemslens mørke kan ingen, og man ville sådan ønske, at manuskripftforfatteren Gary Dauberman fremover vil lade dukken ANNABELLE blive på hylden. Eller måske mere passende – i en affaldskontainer.
