MILLION DOLLAR ARM

★★★

Efter Danny Boyles Oscar-vinder "Slumdog Millionaire" er Indien for alvor blevet et yndet mål – også for udenlandske feel good-film. Tænk bare på "The Best Exotic Marigold Hotel", "The Lunchbox" og senest "Hundredfodsrejsen". Nu følger så "Million Dollar Arm", der tilmed bygger på en sand historie.

En forretningsmand får ideen at afholde en boldkast- konkurence i Indien med henblik på at finde et par nye baseball-talenter. En evt. spænding om udfaldet udebliver, for man har valgt kun at beskæftige sig med to unge indiske fyre. Men vi får en skæv romance med forretningsmandens housesitter og flere spøjse birolle-karakterer.

Jon Hamm er en nydelig mand og slet ikke dårlig i hovedrollen, men mangler måske lidt af den udstråling, der gør ham til en indlysende filmstjerne. Omvendt kan gamle Alan Arkin selv i søvne stjæle alle sine scener, og Bill Paxton har ansatser til mere, men manuskriptforfatteren vil det anderledes.

Historien fortælles klart og men også rigeligt grundigt., og vi når da også over to timer i spilletid, hvilket indenfor indisk film intet er at regne.

MILLION DOLLAR ARM rummer en masse smukke intentioner i sin skildring af Indien og inderne, selvom filmen ironisk domineres af en vis nedladenhed overfor de stakkels fattige og uvidende indere. Kunne man f.eks. forestille sig forretningsmanden og dennes logerende varte inderne op til en festmiddag?

MILLION DOLLAR ARM ender som en ganske god film, der i lighed med filmens hovedperson synes at love mere end der rent faktisk leveres.