★★★★☆☆
Mia Wasikowska er en af de unge skuespillerinder, der synes at blive bedre og bedre for hver film. Hendes “Jane Eyre” var nok lige lovlig usynlig, men i Glenn Close-filmen “Albert Nobbs” formåede hun at trænge igennem i et stærkt ensemble.
Som den 27-årige menneskesky Robyn, der til fods krydser den australske ørken, yder hun i TRACKS sin hidtil bedste hovedrollepræstation, og vokser i format – i lighed med filmens hovedkarakter.
Der sker forbavsende lidt på den lange rejse, men for filmens Robyn er der i lige så høj grad tale om en sanselig rejse ind i sindet, og det er netop sanseligheden, som Mia Wasikowska og hendes instruktør John Curran formidler så forbilledligt.
I tilgift får vi nogle dejlige naturscenerier og Garth Stevensons hypnotiske musik låner en drømmeagtig stemning til filmen, der nærmest suger os ind os i Robyns ensomhed.
Først og sidst bliver filmen dog et portræt af en heroisk kvinde, og det forekommer derfor ganske passende, at virkelighedens Robyn dukker op i den fotomontage, der ledsager de afsluttende tekster. Filmversionen af hendes selvbiografiske roman yder hende heldigvis retfærdighed, men man trænger unægteligt til et stort glas kold vand efter næsten to timer i den australske ørken.
