DEN HUNDREDÅRIGE, DER KRAVLEDE UD AF VINDUET OG FORSVANDT

★★★>

☆☆

Filmens titel og en spilletid på knapt to timer afspejler tydeligt det lange liv, som filmens hovedperson har levet, inden han flygter fra sit plejehjem. Hvis man forestiller sig "Forrest Gump" mixet med "Life of Brian", så har man i al fald en ide om, hvilken type film instruktøren Felix Herngren har prøvet at lave.

Her er mange skægge indfald, men filmen flagrer også mere end godt er undervejs. Herngren synes dog at være en ganske ferm tekniker og den gemytlige hornmusik som i lighed med en vaskeægte elefant bidrager til at give filmen mere end et strejf af cirkus. På trods af en stor indsats fra sminkørens side glemmer vi dog aldrig, at hovedpersonen er en skuespiller, der skal agere betydeligt ældre end han er. Heldigvis har man krydret med sjove biroller og spørgsmålet er, om vor hovedperson ikke har mødt flere politiske ledere end Lee Daniels "The Butler"?

En ganske sprudlende iscenesættelse kan ikke skjule et lidt for fjollet plot med for mange løse ender.