PIPPI

★★★☆☆☆

Ikke alle Sebastians sange til musical-udgaven af Astrid Lindgrens PIPPI forekommer lige gode, men der er heldigvis hits nok til at værket med jævne mellemrum kan hives frem og gøre lykke. Ikke mindst den betagende vuggevise til Hr. Nilson har musikalske kvaliteter og går da også hjem på Bremen Teater, selvom man har hørt den sunget kønnere før.

Rent farvemæssigt er forestillingen ingen nydelse for øjet, men en ferm scenografi koblet med en energisk instruktion får dog historien til at glide nogenlunde kvikt over scenen. Instruktøren Sune Svanekier, der selv står på scenen bl.a. som et noget tyndhåret skolebarn, har desværre anslået en temmelig karrikeret spillestil, som de færreste af de medvirkende formår at komme fri af.

Lise Koefoed virker for sødladen som PIPPI. Man har nedtonet både hårfarven og fregnerne, så var det ikke for tøjet, kunne man fristes til at tro, at hun spillede Barbi. Alt for ofte forfalder hun til syntetiske smil, og irriterer i passager mere end hun charmerer.

PIPPI skal altså være en frækkert, og måske frem for alt fremstå som en helt naturlig pige, der bare har overnaturlige evner. Dem så vi ikke meget til, men til gengæld fik vi en flot pruttende hest…

PIPPI på Bremen er med andre ord ikke alt, hvad den burde være, men med stor kærlighed til stoffet skal der nok være
børnefamilier, der lader sig nøje. Det gør dog ikke PIPPI til en bedre forestilling.