★★★★☆☆
Ældre generationer husker muligvis Otto Premingers Oscar-belønnede film “Porgy og Bess” med Sidney Poitier og Dorothy Dandridge som et særdeles veltrimmet og eftersynkroniseret par.
I den royale Opera får vi et ældre mere velpolstret men nok også mere realitisk bud på PORGY AND BESS. Og så kan de selv synge. Navnligt Lisa Daltirus har en flot og fyldig rust, der når hen over orkesterkraven. hvorfra Lionel Friend og det dygtige orkester sørger for, at de skønneste toner bruser frem.
Kenneth Overton slider i det som Porgy, men når længere spillemæssigt end sangligt, Og selvom Robert Anthony Mack rent typemæssigt passer til stjernebirollen som Sportin’ Life, så kommer han sangligt ikke nærheden af Sammy Davis jr, der fik sit filmgennembrud i denne rolle.
Derimod gør John Fulton en god figur som Jake. Jeanine De Bigues ser også rigtig ud som hans Clara, men hendes udgave af “Summertime” var for spinkel. Så havde Sabrina Elayne Carten mere saft og kraft i stemmen som Serena
Liz Ascrofts scenografi forbliver den sammen i de ca 3½ time, forestillingen varer, men den slidte næsten spøgelsesagtige villa tilfører beretningen om PORGY AND BESS en autentisk atmosfære i lighed med de farvemæssigt fint afstemte kostumer.
Men på trods John Doyles såre konventionelle opsætning bekræfter PORGY AND BESS sin position som en milepæl i musicalens historie, og det er en velsignelse at se denne version i operaen. Akustikken giver stadigvæk de svageste sangere problemer, men ensemblet får alligevel hevet successen i land.
