HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

★★★★★☆

Teater Hunds familieforestilling HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? har været ramt af corona i børnenes vinterferie, men man håber, at den får en chance til på et tidspunk, for den hører blandt Teater Hunds bedste. Foreløbig kan man nå at nyde den ugen ud i Krudttønden, og det er der god grund til.

For Teater Hund formår at stille skarpt på tre udfordringer, som børn kan have i forhold til andre børn. som de pludselig skal forholde sig til.

En af pigerne har f.eks hele tiden brug for at blive valgt først, hvis de skal spille fodbold. En anden kan ikke finde ud af at træffe en beslutning. Og så er der den tredje, som bare har behov for lidt alenetid til at lave ingenting.Heldigvis kan man skrive breve, hvis man synes, at man har nogle problemer, man ikke kan løse, og nogen gange er løsningerne meget enkle, selvom de kan synes svære.

Anna Panduro har fungeret som "devising dramatiker", hvilket ofte betyde manuskriptudvikler, men det fremgår i så fald ikke, hvem der rent faktisk har skrevet stykket og fortjener betegnelsen manuskriptforfatter.

Jacob Langaa-Senneks scenografi gemmer på flere små overraskelser undervejs, og iscenesætter Jacob Stage har formået at få det fineste frem i de tre seje kvinder på scenen. Mathilde Eusebius emmer af smil og god energi, når bare ikke en af veninderne er irriterende.

Theresa Lange Olesen har et forbløffende kropssprog, der virkelig formår at give udtryk for de frustrationer, der følger med, når man ikke kan tage en beslutning. Endelig er der Therese Glahn, der på afdæmpet rørende vis formår at formidle at bare fordi, man nogen gange skal have lov til at være lidt for sig selv, kan man stadig have et behov for at være sammen med andre, når man er klar til det.

Man fornemmer, at det unge publikum virkelig kan spejle sig i disse karakterer, og bagefter er det flere, der lige skal op for at tale med de medvirkende og måske få en krammer. Større ros kan de medvirkende næsten ikke få.

I HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? spiller de tre skuespillerinder med en lethed og en ynde, der får alt hvad de gør til at virke overkommeligt, og dermed afspejler deres udførelse forestillingens titel og pointe på smukkeste vis.

(Michael Søby)