-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

PAP-KAS

PAP-KAS

PAP-KAS

MARIE GRUBBE

- Den levende

★★★★★



Fru Marie Grubbe i Ishøj? Jo, den er god nok. Louise Schouw Teater gæstespiller i Ishøjs hyggelige Kulturium, hvor der blandt andet forefindes to fine biografsale, men hvor der også er mulighed for at byde teaterpublikummer velkomne ved små borde med plads til både drikkelse og snacks.

På scenen møder vi den selvbevidste Marie Grubbe i skikkelse af Camilla Bendix omgivet af nogle få velvalgte møbler og i forbilledligt samspil den med rette mutte cellist Johanne Andersson, der i stedet udtrykker sig via sit instrument med udgangspunkt i J. S. Bachs mageløse melankolske musik.

At det er en selvbevidst Marie Grubbe, vi møder, giver sådan set god mening i betragtning af en række af vor lands prægtigste forfattere og dramatikere har skrevet om hende: Ludvig Holberg, H. C. Andersen og i denne sammenhæng vel mest berømte J. P. Jacobsen, hvis roman "Fru Marie Grubbe" stadig står som en milepæl i den danske litteraturhistorie.

Skamløst underholder Marie Grubbe om sit liv - med udgangspunkt i diverse forfatteres ord om hende, og på trods af hendes dristige livsførelse og kropslige fortrin, så er det hendes mørke øjne, som synes at være den røde tråd i de mange litterære portrætter. I de senere år har også en række kvindelige forfattere skrevet om Marie Grubbe, og forestillingens bemærkelsesværdige dramatiker hedder da også Amalie Olesen.

Med Camilla Bendix i titelrollen forstår vi alt det, som mændene har set i hende. Fra hendes første mand, kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve og "stakkels" Sti Høg til adelsmanden Palle Dyre og kusken Søren Sørensen Møller (senere Ladefoged). Da sidstnævnte i fuldskab dræber en sømand, henvises Marie Grubbe til at tilbringe sine sidste år på Falster i Borrehuset med en årlig fattighjælp på to rigsdaler som eneste indtægt.

Instruktøren Jakob Højlev Jørgensen (der tidligere på året selv leverede en stor skuespillerpræstation i Riddersalen som Charlotte von Mahlsdorf i "Jeg er min egen kone") betoner både frigjortheden og det selvdestruktive i Camilla Bendixs Marie Grubbe. Det er netop i denne komplekse dualitet, at vi finder kernen i Marie Grubbes vedvarende fascination.

Derfor bliver forestillingen også en personlig triumf for Camilla Bendix, men med Johanne Andersson som betydelig medspillerske.

 

(Michael Søby)


 

I