Månedens fødselar:

ULLA JESSEN

Ulla Jessen er en af Danmarks mest elskede og alsidige karakterskuespillerinder. Hun er født som præstedatter i en lille fiskerlandsby ved navn Bisserup, nær Holsteinborg Kirke.

"Jeg voksede op i Bisserup, helt ud hvor kraverne vender, omgivet af bøndere og fiskere. Vi boede i et hus i to etager, der blev kaldt for højhuset.
Der blev vist film hver tredje måned i et nærliggnede forsamlingshus. Så bruger man jo fantasien på det.
Hvad var det første teater, jeg så? Jeg tror, det var Osvald Helmuth som Jeppe på bjerget på et friluftsteater i nærheden. Da Jeppe bøvsede, råbte jeg "det må du ikke, det må du ikke!". Folk grinede af mig. Jeg har vel været 5-6 år gammel.

Jeg var med i kirken hver søndag sammen med min søster, der også blev præst. Jeg kedede mig nok lidt nogen gange. Så begyndte jeg at gå catwalk med alle de hatte, som folk havde taget af, inden de gik ind i kirkerummet. Far havde svært ved at holde masken.

Vi måtte altid gerne komme ind til far. En dag havde jeg fundet nogle røde sløjfer, og så gik jeg ind til far og kom dem i håret på ham, for jeg kunne godt li at lege frisør. Så bankede det på, det var en, som skulle tale med far om en begravelse. Han sagde bare, at de skulle komme ind. De turde jo ikke sige noget, det var jo præsten!

Jeg skrev små stykker, opførte dem og spillede selv alle rollerne. Når der havde for travlt til at kigge på i stuen, blev jeg såret. Jeg ville også så forfærdelig gerne være balletdanser på Pantomime Teatret i Tivoli. Feen der kom op med palmerne. Det blev i stedet min søn, der blev barnedanser på Pantomime Teatret.

Da jeg sagde jeg ville være skuespiller til min far, så sagde han, at det synes, han var fornuftigt, for det var jo beslægtet med præstegerningen, de forkynder jo også. Det hang sammen for ham.

Så tog jeg til København. Jeg kom så decideret ind med 4-toget. Jeg skulle læse teaterhistorie, men kom aldrig. Jeg begyndte i stedet at få småroller og fik min officielle debut i "Et eventyr i Rosenborg Have" på Det Ny Friluftsteater i 1968. Jeg fik også engagement på Gladsaxe Teater, der havde en privat teaterskole med tre elever, hvor jeg fik undervisning. Når der ikke var scenetjeneste, gik jeg lys, hjalp til på kontoret og i kostumeafdelingen, så det var en all round-uddannelse.

Jeg gik også til sang hos operasangeren Eskild Rask Nielsen og senere Monna Ry Andersen. Hende var jeg meget glad for. Jeg betalte aldrig for det, og det har jeg jo aldrig glemt, så derfor har jeg heller aldrig taget penge for at undervise unge mennesker, fordi jeg fik selv hjælp engang."

Senere blev Ulla Jessen også en skattet lærer bl.a. på Eventyrteatret, der har udklækket mange stjerner til de danske teaterscener.

I 1969 debuterede Ulla Jessen i Rottefælderevyen. Siden har hun i over et halvt århundrede optrådt på stort set alle landets revyscener - senest i bl.a. Gillelejerevyen, Skagen revyen og Revyraketten - og ofte også som tekstforfatter og instruktør. Intet under at Ulla Jessen fik RevyDanmarks allerstørste hædersbevisning som årets æreskunstner i 2011 for netop sin samlede indsats indenfor dansk revy.

Men Ulla Jessens karriere omfatter meget andet end dansk revy, selvom den del alene ville være nok til at indskrive hendes navn i den danske teaterhistorie.
Hun spillede overfor Poul Reichhardt i Det Danske Teaters opsætning af "En sælgers død" på Det Kongelige Teater.

På Bristol Teatret høstede hun en personlig succes som Dorinne i "Tartuffe" og fik også roser for sin Gina på Gladsaxe Teater. Kaspar Rostrup havde hende ligeledes med i "Faust", og hun spillede overfor Bertel Lauring, Vera Gebuhr og Flemming Enevold i Tennessee Williams' "Kat på et varmt bliktag".

John Price var langt fra ene om at være begejstret for Ulla Jesssens indsats i titelrollen som "Marie Stuart" overfor Birgitte Federspiels Elizabeth i hans opsætning på Det Danske Teater.

På Amager Scenen blomstrede hun bl.a. i samspil med Kai Løvring - ikke mindst i Jan Hertz' regeringstid.

"Jeg fik også en lillebitte rolle på TV i "Syg og munter" med Jørgen Ryg og Sigrid Horne-Rasmussen instrueret Ole Roos. Jeg skulle være ekspeditrice i Magasin og havde knap nok en replik, men det førte til en stor rolle i Roos' TV-drama "Luder", der gav mig en form for tv-gennembrud."
Det resulterede i markante roller i tv-serier som "En by i provinsen", "Ludvigsbakke"," "Charlot og Charlotte" og "Taxa" samt ikke mindst rollen som vært i de populære dansk-svenske underholdningsprogrammer "Os imellem" sammen med Lasse Holmqvist.

På film fik hun sit store folkelige gennembrud som Magda i "Piger i trøjen"-filmene samt i "Piger til søs" og disse film gav bl.a. mulighed for at spille overfor Dirch Passer og Kirsten Walther. Men Ulla Jessen har også haft karakterroller på film bl.a. i Ole Christian Madsens prisbelønnede afgangsfilm "Lykkelige Jim". Desuden har hun lagt stemme til et væld af tegnefilm.

Ulla Jessen er også en populær gæst i diverse foreninger. Det er i mødet med publikum, at Ulla Jessen har haft nogle af sine sjoveste øjeblikke.

"En dag ringede telefonen og jeg blev spurgt, om jeg ikke kunne tage ud og optræde i en forening, selvom der kun var tre timer til. Der startede jeg med Rigmor, en af mine faste figurer, det fastslår, at hun er træt af at være et sexsymbol. Folk griner normalt, fordi det er hun mildest talt ikke, knapperne i tøjet kan ikke nå, lange uldne sokker osv.

Så kom jeg ind i salen, og så sidder der 75 gamle koner, der allesammen ser sådan ud. Men jeg forsøgte alligevel med "Jeg er træt af at være et sexsymbol", hvorefter een af damerne hviskede halvhøjt: "Hvor er hun indbildsk! Tænk at hun vil være bekendt at optræde i privattøj!"

Der er således ikke meget Ulla Jessen mangler at prøve i det danske kulturliv. Men alligevel føler man sig overbevist om, at der stadig venter 75-års fødselaren nye udfordringer. Det fortjener hun. Og det fortjener vi.

 

(Michael Søby)