CIRKUS JUL

★★★★☆☆

Muskelsvindfonden, Saxo og Aarhus Teater er gået sammen om at lave forestillingen CIRKUS JUL, der p.t. spiller på en mudret teltplads i Ballerup, inden den flytter ind på Tangkrogen i Aarhus d. 10. december.

Pigen Alba (der på premiereaftenen blev spillet og sunget med overbevisning af Eva Jensem) står i spidsen for en farverig børneflok, som har cirkusparret August og Viola Sol som forældre. Familien er vågnet lidt tidligt, og tror, at det var sommer og cirkustid. Børnene synes, at man sagtens kan lave cirkus alligevel, selvom det snart er vinter. Men hvordan får de forældrene med på ideen?

Carsten Svendsen og Anne Vester Høyer er et skægt og musikalsk cirkuspar, og synger bl.a. Darios uopslidelige "Bella Notte" som duet – siddende i et fuglebur højt oppe i luften.

En række af de kendte karakterer fra Albas børnebøger deltager også i festlighederne: Cirkeline (Sunniva Byvard), Mustafa (Arian Kashef), Vitello (Michael Slebsager) og Orla Frøsnapper (Carl-Christian Riestra). Størst lykke gør dog næsehornet Otto.

Scenografduoen Torden & Lynild (alias Sigrid Bennike og Sebastian Tingkær) udnytter en lang række af de tekniske muligheder i cirkusrummet – ikke mindst i højden, og der mangler ikke tempo i Martin Lyngbos iscenesættelse – tværtimod.

Måske lidt mere ro og fordybelse havde klædt forestillingen, der næsten har for travlt med at underholde. Men så dvæler man heller ikke for meget ved historien, og det er måske godt det samme. For både Martin Lyngbo og Tomas Lagermand Lundme har skrevet bedre manuskripter end dette.

Jeanett Albeck og Peter Hellemann har stået for de musikalske arrangementer sammen med det herligt kønsforvirrende orkester. Men selvom den ultrakorte version af "Højt fra træets grønne top" var ganske morsom, så forekom de nye melodier ikke som nogen gevinst for forestillingen, og langt fra alle sangtekster var hørbare.

Men ungerne virkede alt i alt tilfredse, og de voksne morede sig primært over det atypiske cirkuspar. Således kom vi alle til at hygge os i et cirkustelt i år. I sig selv et privilegie, man ikke må snyde familiens mindste for.

(Michael Søby)