-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

JUL PÅ SLOTTET

★★★★★

 

Det er efterhånden 35 år siden, at TV-julekalenderen JUL PÅ SLOTTET havde fjernsyns-premiere. Martin Miehe-Renard skrev serien sammen med dens instruktør Finn Henriksen, og nu har han omskabt den til en festlig sceneudgave, som man fristes til at synes er en forbedring af det oprindelige materiale.

Han får formidabel støtte fra Benjamin La Cours pragtfulde scenografi og nogle ødsle kostumer, der sammen med det muntre manuskript og Bodil Heisters dejlige musik danner et festligt grundlag for en flot og hyggelig juleforestilling på Odense Teaters store scene.

Martin Miehe-Renard har også som iscenesætter forstået at give Odense Teaters skuespillere plads, og alle fungerer fortræffeligt i deres roller.

Nadia Jasmin Nielsen får ligefrem et gennembrud som prinsesse Miamaja, og selv en pink-blond paryk kan ikke skjule hendes spilleglæde og skønhed. Der er heldigvis også mere spræl i hende end i så mange andre eventyr-prinsesser, og vi bliver så forelsket i hende, at vi synes, at hun synger yndigt.

Man får helt ondt af Anders Gjellerup Kochs konge, som alle vil tvinge på afmagringskur, da han skal betale sin vægt i guld som krigserstatning til nabolandet Montania. En overraskende Natalí Vallespir Sand synes at have studeret Gillian Andersons portræt af Margaret Thatcher i tv-serien "The Crown" i rollen som kongens imposante søster.

En overdådigt sminket Klaus T. Søndergaard giver den gas bl.a. som den snoppede Baron von Wiessenwass, mens skurken Grev Rabsenfuchs, der er i gode hænder hos Mikkel Bay Mortensen, fremstår noget mindre prangende. Som den sølle junker Juchs opnår Anders Skov Madsen en personlig succes ligesom den herligt bevægelige Nicolai Jandorf i rollen som kongens mundskænk, den pyntelige Süsmund.

Læg dertil de tre slotsnisser Magnum, Trisse og Fimpe (den charmerende trio Claus Riis Østergaard, Louise Davidsen og Emil Veber Rasmussen) og en skæg hest, og du har en rigtig juleforestilling, som børnene med garanti vil elske.

Også selvom en længde på ca. to en halv time nok er lige i overkanten af, hvad underholdning af denne type kan bære. Men på Odense Teater overvinder de også det problem, og var man ikke i julestemning, før man gik i teatret, så er man det bagefter.

 

(Michael Søby)


 

I