CODA

★★★★☆☆

Amerikanerne har det med at genindspille succesfilm fra andre lande, sjældent med et bedre resultat. Men i tilfælde CODA er man lige ved at synes, at den overgår originalen, den uhyre populære franske feel-good film om "Familien Bélier".

Titlen CODA er en forkortelse af "Child of Deaf Adult", og i pigen Rubys tilfælde er hun den eneste, der kan høre. Det giver hende en række forpligtelser i forhold til familien, hvilket stiller store krav til hende, da hun også gerne vil gå til kor og være sammen med den ualmindelig søde korsanger Miles, der oprindeligt var årsagen til, at hun meldte sig til korsang.

Sian Heder har ikke blot formået at overføre stemningen fra den franske film, men også moderniseret den. Dialogen er rap og især scenerne med den uortodokse familie emmer af liv, humor og omsorg. Sian Heder har tydeligvis også gjort sig umage med at forplante historien til et amerikansk miljø, og også på den front sejrer Sian Heder, der meget vel kan se sig selv Oscar-nomineret til næste år.

Hendes indsats som instruktør bør heller ikke forklejnes, for CODA fremstår som en fint afstemt ensemble-film, og en af de årets bedste amerikanske independent-film.

Emilia Jones har en dejlig naturlighed, og tilmed en ganske yndig stemme – særligt i duet med Ferdi Walsh-Peelos smånuttede Miles.

Marlee Matlin vandt som den første døve skuespillerinde en Oscar for filmen "Children of a Lesser God", der på dansk måtte nøjes med den sprogligt mere fattige titel "Kærlighed uden ord" (!) Dengang synes der at være almindelig enighed om, at hun vandt prisen af sentimentale grunde, og at Kathleen Turner burde have vundet for sit livs rolle i "Peggy Sue Got Married". Men denne gang bør der ikke herske tvivl om, at Marlee Matlin rent faktisk fortjener en Oscar-nominering for sin sprudlende indsats som Rubys herligt atypiske mor.

Troy Kotsur kandiderer også i den mandlige birolle-kategori for sit bevægende spil som Rubys far, og man bemærker ligeledes Daniel Durants fine præstation som Rubys bror samt Bernado Villalobos som passioneret korleder.

Musikvalgene forekommer velvalgte og man skal være mere end almindelig mavesur, hvis man ikke røres af filmens sidste scener.

CODA må betegnes som den mest hjertevarme amerikanske film i de danske biografer lige nu, så skynd jer i biffen og få varmen.