ETERNALS

★★★☆☆☆

Årets Oscar-vinder Chloé Zhao ("Nomadland") har iscenesat den 26ende Marvel-film, og denne gang lokker man med guddommelige superhelte og stjernenavne som Angelina Jolie, Salma Hayek og Richard Madden.

Sidstnævnte slipper bedst fra det rent skuespilmæssigt, mens Jolie og Hayek først og fremmest bruges som visuelle effekter og i mindre grad som de karakterskuespillere, de også kan være i andre sammenhænge.

Chloé Zhaos sans for billedæstetik fornægter sig ikke og rent teknisk fungerer filmen upåklageligt. Men der synes også at være et næsten filosofisk lag i filmen, og det vil ikke rigtig forene sig med den sædvanlige Marvel-univers. Faktisk keder vi os flere gange under filmen, og man savner en mere kulørt tilgang til tegnefilmsmediet, fremfor denne temmelige selvhøjtidelige præsentation af et nyt univers.

Håndværksmæssigt får Chloé Zhao bevist, at hun er mindst ligeså dygtig som flere af de mænd, der har instrueret Marvel-film. Men Chloé Zhaos har aldrig været den store underholder og ETERNTAL undgår desværre ikke at skuffe lidt på den konto. Men de æstetiske lækkerier og en vis poesi får hun med, og det er der en del Marvel-film, som aldrig har været i nærheden.

Det skal blive spændende at se om ETERNALS ikke kan give "Dune " kamp til strengen i forbindelse med Oscar-nomineringerne i de tekniske kategorier. Ingen af dem er mesterværker, men stadig mere helstøbte end "Tenet", der vandt en effekt-Oscar sidste år-